Når en konflikt mellem to personer er nået til et punkt, hvor parterne ikke længere kan tale sammen, er jeg her for at facilitere et forløb, hvor de i trygge omgivelser kan åbne op for en dialog. Min rolle som konfliktmægler er at skabe rammerne for, at parterne kan finde frem til en fælles løsning.
Konfliktmægling er baseret på frivillighed, og begge parter skal være villige til at deltage. Vi starter med en afklarende samtale i telefonen, hvor jeg danner mig et indtryk af, om I hver især er klar til at modtage mægling. Derefter aftaler vi et tidspunkt for det første møde, som typisk varer 2-3 timer. Antallet af møder vil afhænge af, hvordan mæglingen skrider frem.
Som mægler har jeg tavshedspligt og er upartisk, og det er ikke min rolle hverken at dømme, træffe beslutninger eller at løse problemet for jer. Det er jer selv, der finder løsningen med mig som facilitator, og alle kan gøre brug af konfliktmægling: par, naboer, kolleger, venner, søskende osv.
Hvis dette lyder som noget for jer, er I velkomne til at kontakte mig.